Byrådet

Referat

Torsdag den 25-08-2011

  • 6.
    Endelig vedtagelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 2 samt 2. forslag til lokalplan nr. 240 for Kalk, Kilder og Kunst ved Tingbæk Kalkmine.
     
    Sagsnr: 10/8487
    Sagsansvarlig: Mazw06
    Sagen afgøres i: Byrådet
     
    Sagsfremstilling

    Forvaltningen har i længere tid arbejdet med at lave et kommuneplantillæg og en lokalplan for det kommende formidlingscenter ved Tingbæk Kalkminer: Rebildcentret: Kalk, Kilder og Kunst.

     

    Kommuneplantillæg nr. 2 har tidligere været offentligt fremlagt i 8 uger ligesom lokalplanforslaget, men lokalplanforslaget har efter nogle tilføjelser været ude i en fornyet, forkortet høring på 14 dage. I perioden kom et høringssvar fra lodsejer, som meget kortfattet er refereret nedenfor og som i al væsentlighed omhandler nedenstående forhold i lokalplanen. Indsigelsen vedlægges som bilag.
     

     

    Tagenes udformning (§§ 6.3, 6.4 og 7.3)

    I lokalplanen har forvaltningen – ud fra ansøgningsmaterialet - haft fokus på mansardtag, som er en allerede brugt tagtype på Møllegården. Lodsejer har dog et ønske om at kunne etablere saddeltage på en facade med trempel. En facade med trempel er en facade, der typisk er ca. 1 meter højere end en normal facade. Derved kan der opnås en væghøjde på ca. 1,4m indvendigt, inden loftsskråningen begynder – dvs. uden skunk. Trempler har været meget brugt på landbrugets driftsbygninger, hvor der hyppigt var låger i tremplen, så høsten kunne komme direkte ind på loftet fra vognen. Saddeltaget over en trempel har typisk en ret lav hældning.

     

    Forslås ændret.
     

     

    Stedlig byggetradition (§ 7.1)

    Lodsejer ønsker at ændre § 7.1 fra "nye bygninger" til "eksisterende bygninger", som skal respektere den stedlige byggetradition osv. Denne ønsker forvaltningen at fastholde. Hvis man politisk ikke ønsker, at den skal omfatte de nye bygninger, skal den slettes, idet den i så fald mister sit indhold.
     

     

    Byggefelt eller byggelinje (§§ 6.5 – 6.7)

    Langs Røde Møllevej er der tinglyst en byggelinje på 5 m fra vejskel. "Bundgaards hus" ligger kun 1,9 m fra vejen. Lodsejer ønsker byggelinjen reduceret til 5 m fra asfaltkant.

     

    Byggelinjer anvendes normalt til at skabe et åbent forløb langs veje, bl.a. mhp udvidelse.

     

    Forvaltningen foreslår, at § 6.5 og § 6.6 slettes for så vidt angår placering af byggeri, idet byggefelterne overtager byggelinjens regulering af byggeriets placering i området. Desuden tilrettes byggefeltet til ankomstbygningen, så det kan rumme den op til 15 m dybe bygning – og byggefelternes dimensioner og placeringer præciseres.

     

    § 6.7 omformuleres til at ”styre” øvrig aktivitet/anlæg mv. (skiltning, flagstænger, affaldsbeholdere, parkeringspladser mv.) i byggelinjearealet.
     

     

     

    Højde på tekniske anlæg (§§ 6.3 og 6.4)

    Desuden ønskes en tilføjelse af "Teknisk anlæg, såsom skorstene, elevatortårn, ventilation mv., som er nødvendige for bygningernes drift, må være højere end de i §6.3 og §6.4 angivne maksimale højder", således at nødvendige tekniske anlæg ikke falder for højdegrænsen.

    2. forslag til lokalplan 240 vedlægges som bilag

     

    ---------

    Der har været afholdt møde med lodsejeren den 28.7. for drøftelse af hans bemærkninger/indsigelse.

     

    Forvaltningen tilkendegiver hermed, at når der foreligger konkrete byggeansøgninger mv. vil disse blive forelagt TMU mhp. en helhedsvurdering – ikke mindst i set i forhold til ovenstående om stedlig byggetradition i § 7.1. – forinden ansøgningen bliver sendt til Fredningsnævnet.

     

     

     

    Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser

    Ingen

     

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller:

     

    At trempel tilføjes som en mulighed

     

    At §6.5 og §6.6 slettes og § 6.7 omformuleres

     

    At bestemmelsen om teknisk anlæg tilføjes

     

    At kommuneplantillæg nr. 2 godkendes som en endelig vedtagen ændring af kommuneplan ´09

     

    At lokalplan nr. 240 godkendes som en endelig vedtagen lokalplan

     

     

    Bilag

     

    Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 09-08-2011

    Indstilles godkendt som indstillet med bemærkning, at tekniske anlæg i begrænset omfang kan være højere end de angivne maksimale højder.

    Beslutning i Økonomiudvalget den 19-08-2011

    Indstilles godkendt som indstillet af TM.

    Beslutning i Byrådet den 25-08-2011

    Godkendt som indstillet af ØK.

     

    Rikke Karlsson og Ole Frederiksen deltog ikke i sagens behandling.

 
Skriv besked til Niels Moes