Thingbæk Kalkminer v/Niels Moes. Røde Møllevej 18. 9520 Skørping. Danmark.
Tlf: 98375200. Fax: 98375300. Mail: niels@moes.dk. www.Roldskovmuseerne.dk
 
 
                31. august 2008
 

Rebildcentret – Kalk, Kilder og Kunst 


Et natur- og oplevelsescenter centralt beliggende i Himmerland


Indhold:
Overordnet ramme            
Kalk   pkt. 1
Kilder   pkt. 2
Kunst   pkt. 3
Naturforhold: Turisme, friluftsliv, naturpleje og formidling   pkt. 4
Kulturforhold: Særlige indsatsområder og museumssamarbejde   pkt. 5
Rebildcentrets bebyggelsesforhold   pkt. 6
”Rebild Naturkød”   pkt. 7
Målgruppe, organisation, finansiering og partnerskaber                           pkt. 8
Myndighedsforhold og tidsplan   pkt. 9
 
 
Bilag:
 
 
Rebildcentret – Kalk, Kilder og Kunst

OVERORDNET RAMME
Det er hensigten at etablere et natur- og oplevelsescenter, der udvikler og koordinerer udvalgte besøgstilbud i området omkring Thingbæk og Gravlev, og som ønskes forbundet med stier til Rebild Bakker, Rold Skov og Gravlevdalen med omkringliggende kilder. Rebildcentret – Kalk, Kilder og Kunst er allerede omtalt i Rebild kommunes ”Planstrategi og lokal agenda 21” fra april måned i 2007 (side 28), der er udsendt som led i den igangværende kommuneplanlægning.
 
Centret skal primært fokusere på en formidling af områdets kalkforekomster og kalkhistorie samt Gravlevdalens kilder, vandløb og søer. Et nyskabende element i centret vil blive etablering af et kildecenter, der med grundlag i områdets enestående kilder forventes at kunne få såvel national som international interesse.
   I Thingbæk Kalkminer kan ses historiske kalkminer og skulpturkunst, og det er hensigten, at kunst bliver integreret i den generelle formidling og herved bidrager til sammenbinding af det faglige indhold.
Centret vil endvidere formidle relevante naturhistoriske og kulturhistoriske emner fra området, samt tilbyde forskellige friluftsmæssige aktivitetsmuligheder, naturskoleundervisning o.l. Tilbuddene fra Thingbæk Kalkminer ønskes således suppleret med andre tilbud, der har relevans for området, og som også tager sit afsæt i autenticitet, faglighed og oplevelser.
   Centerfunktionerne påtænkes etableret i området ved Thingbæk Kalkminer, der årligt besøges af 15. – 20.000 gæster. Centret vil overordnet blive opdelt i et kildecenter, et kalkcenter og et kunstcenter, men formidlingen af disse overordnede emner vil blive integreret i et sammenhængende besøgscenter. I tilknytning til de eksisterende driftsbygninger er der gode muligheder for til- og ombygninger, hvorved der vil kunne skabes muligheder for de nævnte formidlingsbehov.
   Tilbuddene vil blive udarbejdet i samarbejde med Rold Skov Natur- og Kulturcenter, områdets kommunale myndigheder, Skov- og Naturstyrelsen - Himmerland, Miljøcenter Aalborg, Rebildselskabet, Rebild Kommunes turistkontor og andre turistcentre, natur- og friluftsforeninger m.m. Centret vil herved kunne integreres i den samlede formidling af regionen, og der vil især blive sat fokus på et formidlingsmæssigt samarbejde med naturområder som Rold Skov med Rebild Bakker og Gravlevdalen, Lille Vildmoseområdet, De himmerlandske Heder, Halkær Ådal, Vilsted Sø m.m.
 
Centrets elementer og arealer: (Se Bilag 1)
  • Centrets arealer på ca. 50 ha er sammenhængende naturarealer af bøgeurskov, skov, overdrev - bl.a. kalkoverdrev, eng, sø, vandløb, mose og kilde. (Se Bilag 1).
  • Kulturhistoriske elementer som hulveje, industrianlæg m.m..
  • Thingbæk Kalkminer
  • Kalkcenter (udbygges)
  • Kildecenter (planlagt)
  • Bundgaards Hus/atelier
  • Thingbæk Mølle Dambrug
  • Skillingbro Dambrug
  • Velkomstbygning med gårdbutik og lille fiskerestaurant (planlagt)
  • Kilderne: Thingbæk Kilde og Skillingbro Kilde med forbindelser til Kovads Bæk, Ravnkilde, Lille Blåkilde, Gravlev Kilde, Egebæk Kilde, Lindenborg Å og Gravlev Sø m.m..
  • Friluftsmæssige anlæg og tilbud (stier m.v.)
  
Central og robust placering
Rebildcentret er beliggende centralt i Himmerland i et af Danmarks største og fineste naturområder. Den tidligere hovedvej, vej nr. 180 mellem Hobro og Ålborg, er beliggende på en dominerende vejdæmning umiddelbart op til centerområdet, og landevejene fra henholdsvis Rebild og Oplev mødes ved centret. Centret er endvidere robust beliggende som del af en sammenhængende bebyggelse, og hvor der gennem årtier har været kalkindvinding fra åbent brud samt i en menneskealder kalkfabrikation fra Thingbæk Kalkværk. En udbygning af besøgscentret Thingbæk Kalkminer til Rebildcentret vil således kunne foregå i tilknytning til henholdsvis eksisterende byggeri og tre offentlige veje.
 
Organisation
Rebildcentret vil blive bundet i en almennyttig fond eller selvejende institution, så centret med omkringliggende arealer vil blive sikret for eftertiden, og således at indtægter og tilskud vil tilfalde centret.
 
Løbende udvikling
Det er hensigten, at centret skal udvikles løbende i overensstemmelse med denne overordnede ramme for projektet. Bygningsmassen skal derfor i væsentlig grad etableres som faste ydre bygningsdele i en overordnet arkitektonisk sammenhæng, hvorimod bygningernes indre vil blive forsøgt udformet, så der bliver mulighed for en stor fleksibilitet i forbindelse med indretning til skiftende aktivitets- og udstillingsformål. Gennem den løbende udvikling af tilbud og formidling vil der foregå en fortløbende opdatering af centret, så der etableres nye tilbud til hver sæson. Herved vil centret kunne fastholde interessen fra potentielle besøgende og hermed også besøgstallet.
   Der vil således blive satset på fleksible formidlingsaktiviteter frem for en stationær prestigeformidling, og der vil i formidlingen blive fokus på dynamik og aktualitet, så formidlingen f.eks. også medtager aktuelle og relevante elementer, der er udarbejdet af skoleklasser og kunstkursister.
 
Et projekt baseret på samarbejde
Projektbeskrivelsen er udarbejdet med baggrund i adskillige forhandlinger og drøftelser med relevante samarbejdspartnere som Rold Skov Natur- og Kulturcenter, Rebild Kommune, Region Nordjylland, SNS - Himmerland, Rebild Turistkontor, Jagt- og Skovbrugsmuseet i Rebild, Dansk Akvakultur, Økologisk Landsforening, DN´s Rebildafdeling, lokale sportsfiskere og kanosejler-grupper, lokale kunstnere samt lokale jordbrugere.
 

1: KALK  

 
1.1: Kalk- og kridtformidling
Kalkforekomsterne ved Thingbæk er havaflejringer fra Danientiden, der er begyndelsen af Tertiærtiden for ca. 65 mio. år siden. Disse aflejringer er beliggende umiddelbart oven på kridtaflejringerne fra Kridttiden, og som findes i store forekomster flere steder i Himmerland.
   En formidling af kalk og kridt er indlysende i relation til Thingbæk Kalkminer, og formid-lingen bør koordineres med formidlingen af de historiske kalkbrud ved Skillingbro og Vokslev m.m. Rebildcentrets kalkformidling kan endvidere overvejes udvidet til at omfatte hovedtræk-kene i kridt- og kalkforekomsterne i Himmerland, samt den nuværende og historiske anvendelsen heraf. 
   En arbejdsgruppe under det tværkommunale projekt, ”Rold Skov Natur- og Kulturcenter” arbejder med et tema om kalk i Rold Skov området, og hvor der satses på formidling af kalk. Rebildcentret er udpeget til at rumme den primære formidling.
 
1.2: Historisk kalkproduktion
Kalkbrydning ved åbent brud er foregået gennem flere generationer ved Thingbæk, hvorimod kalkindvinding ved egentlig minedrift kun er foregået over en kort periode. Et stort kalkværk ved den nuværende indgang til minerne blev benyttet fra ca. 1920 til 2. Verdenskrig. En stor del af værket blev brudt ned og fjernet i år ca. 1960, mens resten blev dækket med overskudsjord fra minedriften.
   Minedriften udgør et spændende element i Himmerlands historie, hvor Billedhuggeren Anders Bundgård i en sen alder etablerede minen sammen med sin søn for indtægterne fra skulpturop-gaver, bl.a. fra arbejdet med Gefionspringvandet. Et par nulevende Gravlevborgere kan berette om spændende og indholdsrige detaljer fra minedriften.
  Det er en vigtig udfordring at forsøge at formidle historien bag Thingbæk Kalkværk og livet på den sammenhørende ejendom Thingbæk Mølle (Se senere). 
 
1.3: Rekonstruktion af Thingbæk Kalkværk
Det store kalkværk ønskes forsøgt rekonstrueret. Alternativt ønskes de resterende dele af kalkværkets fundament m.m. gravet fri for de jordmasser, der er planeret hen over de tilbage-værende bygningsdele. Renoveringsarbejdet bør følges op af en formidling af værkets opbygning og drift.
  

2: KILDER   

 
2.1:”Danmarks Kildecenter”
Kalkundergrunden med sprækkedannelser som følge af istidsgletschere giver helt unikke hydrologiske forhold. Bakkerne på begge sider af Gravlevdalen giver tillige basis for omfattende grundvandstilstrømninger til ådalen med udløb gennem de store kendte kilder, og kalken er således en forudsætning for de meget vandgivende kilder. Dette koncentrerede kildeområde er enestående for Danmark og for Nordeuropa, og det er særdeles formidlingsegnet, idet det er beliggende centralt i et af landets største og fineste naturområder med et stort antal besøgende. Det er hensigten at integrere et kildecenter som en væsentlig del af Rebildcentret, og kildecentret forventes at kunne få kvaliteter af national og international interesse på grund af dets sammen-hæng med Danmarks mest kendte kilder og med robust placering i unikke omgivelser.
   En arbejdsgruppe under ”Rold Skov Natur- og Kulturcenter” arbejder med et tema om vandet i Rold Skov området, og finder et ”kildecenter” ved Thingbæk velegnet som udgangspunkt i formidlingen heraf. Formidlingen kan naturligt tage sit udgangspunkt i kildevandet fra centrets to kilder, Thingbæk Kilde med 35 l/sek. og Skillingbro Kilde med 25 l/sek. (Se pkt. 2.5 og 2.6).
   Et hovedelement i Rebildcentret er etablering af en større bygning til formidling af egnens kilder med naturligt tilhørende emner. Det er hensigten at etablere denne kildecenterbygning i umiddelbar tilknytning til henholdsvis Thingbæk Mølle Dambrug og dambrugets eksisterende kummehus. (Se Bilag 8). Bygningen ønskes anvendt til formidling af de hydrogeologiske forhold i ådalen, herunder kilderne, Lindenborg Å og Gravlev Sø. Endvidere vil der i formidlingen blive fokuseret på ferskvandmiljøets fauna og flora, og der påtænkes etableret akvarier, der sammen med kummerne i Thingbæk Mølle Dambrugs kummehus kan rumme forskellige ferskvandsfisk og andre ferskvandsdyr.
   Det er også hensigten at formidle om de vigtigste naturområder i Himmerland med tilhørende stiforløb, naturpleje og naturformidling, så de besøgende får inspiration til forskellige naturture.
 Kildecenterbygningen ønskes opført som en råbygning, der på centrale områder har den natur-lige jordbund som bygningens bund. I sommerhalvåret forventes bygningen at have åbne partier ud mod den del af Thingbæk Bæk, der er planlagt ført langs dambrugets afgrænsning. En mindre del af kildebygningen planlægges indrettet til et par feltlaboratorier og et undervisningslokale.
 
 
2.2: Naturgenopretning og historien bag vandmøller, dambrug, ferskvandsfiskeri og lystfiskeri  
 En primær formidling i kildecentret med det tilgrænsende Thingbæk Mølle Dambrug vil omfatte dambrugsdrift med dens historie, og ligeledes forventes en sideordnet udstilling at fokusere på henholdsvis lystfiskeri og dets historie samt på ferskvandsfiskeri og dets historie.
   Det er endvidere intentionen, at kildecentret også fokuserer på formidling om Natura 2000 områderne i Himmerland og om naturgenopretning af vådområder. Tidligere tiders vandind-vindingsprojekter contra nutidens naturgenopretningsprojekter kan her formidles som en spæn-dende historisk udvikling. Eksempelvis kan der formidles om naturgenopretning af Gravlevdalen med Gravlev Sø, Halkær Sø, Vilsted Sø m.fl..  
 
2.3: Hydraulisk model af Lindenborg Ådal
 Cirka halvdelen af vandføringen i Thingbæk Kildebæk benyttes i Thingbæk Mølle Dambrug. Umiddelbart før indløbet i dambruget ønskes denne del af vandføringen anvendt til formidling i kildecentrets bygning, idet denne del af Thingbæk Kildebæk ønskes anvendt til at udgøre en permanent vandføring i en model over Lindenborg Å med kilderne. Dette kildevand kan også anvendes i forbindelse med naturskoleundervisning m.m., og børn og unge kan her udforske vandets fysiske egenskaber ved at arbejde med modeller af bygværker, naturgenopretningsprojekter m.m..
 
2.4: Vandmøllerne ved Gravlev
 På sigt forventes at udføre en vis kulturhistorisk genopretning af elementer fra den tidligere vandmølle, ”Thingbæk Mølle”. Specielt vil der på sigt forsøges genetableret et møllehjul på sydgavlen af beboelsesbygningen Røde Møllevej 4. Fundamenterne findes stadig i kælderen til ”Møllegården”, der i dag benyttes til beboelse, og hvor mølledammen midt i 1900 tallet blev konverteret til beboelsens nuværende græsplæne.
   Arbejdet med planlægning af Rebildcentret har afdækket, at der har været vandmøller og vandturbiner ved Gravlev Kilde, Egebæk Kilde, Thingbæk Kilde og Røde Mølle (Lindenborg Å). Det er hensigten at formidle denne industrihistorie i centret.
 
2.5: Thingbæk Mølle Dambrug – et arbejdende besøgsdambrug
Thingbæk Mølle Dambrug opdrætter ferskvandsfisk, primært bækørred og kildeørred, der kræver køligt og klart vand. Dambruget drives med traditionelle jorddamme, og det er hensigten at indrette dambruget til besøg for centrets gæster. Som konsekvens heraf vil dambruget blive renovering til at få et højt miljømæssigt og æstetisk niveau, så besøgende kan færdes med almindeligt fodtøj og få forevist fisk af forskellige arter og aldre i et rent og klart vandmiljø. Dambruget vil blive drevet under optimale opvækst- og rensningsforhold.
   Traditionelle dambrug med jorddamme er i disse år under konvertering til betondambrug med recirkulering. Ved at fastholde jorddamme på Thingbæk Mølle Dambrug vil de besøgende her også i fremtiden kunne besøge et dambrug drevet efter ”gammeldags” principper.
   Det er ønskeligt og i centrets ånd, at besøgende får mulighed for at komme i kontakt med dambrugsfiskene. Det er således hensigten, at visse grupper under kyndig vejledning får mulighed for at fange fisk i ketsjer, røre ved dem, og at de får tilbud om at ”gokke” fisk, rengøre, samt grille og spise dem.
   Ca. halvdelen af vandføringen i Thingbæk Bæk vil blive ledt uden om dambruget for at skabe opgangsmuligheder for vildfisk. (Se bilag 6.). Herved vil Thingbæk Bæk få sit oprindelige forløb til Lindenborg Å ved Nybro i modsætning til i dag, hvor bækken forløber gennem en 40 meter lang rørledning gennem dæmningen til vej 180 og videre til Lindenborg Å via en bred kanal med bygværker, og som tidligere har været en del af dambruget. Bækkens oprindelige forløb fremgår af bilag nr. 3.
 
2.6: Skillingbro Dambrug – et økologisk dambrug
Dambruget er tilkøbt projektet i 2007, og dambruget er i samarbejde med Dansk Akvakultur ved at blive konverteret til økologisk dambrugsdrift som det første i Region Nordjylland. Fra Rebild-centret kan besøgende gå de ca. 300 meter af en markvej til Skillingbro Dambrug. (Se Bilag 1).
   Der er siden erhvervelsen pågået en kraftig tiltrængt oprydning og renovering af dambruget, og det er målet, at dambruget skal fremstå og drives med en høj miljømæssig og æstetisk standard, så besøgende og skoleklasser kan færdes på dambruget med normalt fodtøj. 
   Skillingbrokilden på dambruget er ødelagt ved flere års opgravning og jorddeponering. Kilden vil  blive naturgenoprettet som led i projektet, så den kommer til at fremstå med stort naturind-hold og velegnet til formidling. (Se bilag 10).
   Halvdelen af kildestrømmen (ca. 11 l/sek.) vil blive ledt uden om dambruget i en naturnær vandløbsrende af grus, der giver gode vækstmuligheder for en alsidig flora-fauna. Vandføringen fra denne kildebæk løber senere sammen med afløbet fra dambruget til et fælles vandløb, der løber til Lindenborg Å. Det er planen at naturgenoprette dette vandløb, Skillingbro Kildebæk og anlægge gydebanker, så vandløbet får en høj naturkvalitet. Det er endvidere hensigten at etablere en sti langs bækken til Lindenborg Å, så besøgende får adgang til Lindenborg Å, der her har fine faldforhold og stort set er ureguleret.
   Dambrugets kummehus vil blive indrettet til såvel fortsat pro